Stenbury Water Wingshot • WATSON

Watson døde pinsesøndag 2002, blot 2 uger før sin 12 års fødselsdag – så han nåede ikke at få den lagkage med flødeskum, som var tiltænkt ham. Fra den ene aftens sædvanlige godnattur til næste morgen kunne han ikke rejse sig, ville ikke spise, havde tydeligt ondt. Dyrlægen konstaterede en stor svulst i maven, og der var ikke noget at stille op med en hund i den alder. Lige så aktiv og livsbekræftende han altid var, lige så sørgeligt er det pludselig at undvære sådan en hund. Han holdt sig på toppen indtil sommeren 2001, hvor han blev bedste veteran på DRKs udstilling i Stestrup. Det blev han også i februar 2002, men da var det tydelig for dem, der kendte ham, at ældningsprocessen var sat ind. Han skal huskes som den spændstige, aktive, elegante og velbyggede hund, han var, ikke som veteran på næste 12 år! Han har fortjent en god og glad plads i hundehimmelen, og jeg takker mit gode held for, at jeg fik lov at eje ham og bruge ham i avlen, også de mange år hvor han boede hos familien Andersen i Skovlunde.