Kbhv. KISG.WA Mathew • MATHEW

 
Mathew var hunden der kom på stedet til tiden og havde så gode tæver, at hans liv var en let dans på jorden. At dertil kommer, at han var en vidunderlig, meget personlig hund, lignede sin berømte far - blot mere klassisk takket være morfar, N.Ch. Camillo – og at han som 4-årig og indtil sin alt for tidlige død blev en højt skattet jagthund – gjorde kun historien bedre. Da han døde, blev der meget stille hos Tallygold i meget lang tid. Han fyldte verden med sit overskud af livsglæde, sin humor og sin ukuelige fysik. Højdepunktet i udstillingskarrieren var, da han – trods mange andre store sejre – i Holland i 1990 blev BIS på Goldens store, årlige specialudstilling med 586 tilmeldte Goldens: ”5 årig han af topkvalitet, billedskønt hoved, prima hals, super overlinie og kryds, kraftig benstamme, velvinklet for og bag med fremragende skulder og forbryst. Korrekte poter og korrekt pels af allerbedste type. Bevæger sig smukt, selvsikkert og flydende.” (oversat/MHH)
Klik her for at få dit eget GoMINIsite