Kbhv.88 & 90 Golden Joy's Polly Peachum • POLLY
 
For en Golden-entusiast, som altid har haft sit hjerte hos hanhundene, er det en ganske særlig oplevelse af være ejer af en drømmetæve. Det er hændt for mig to gange: Først gang Tallygold Pretty-Cici, og dernæst Polly. At hun var flokkens overhund er uden al tvivl, at hun med sin ro og værdighed styrede alle nytilkomne hvalpe og hunde, tæver og hanner, uden så meget som at løfte et øjebryn, er lige så sikkert. At hun var en pålidelig jagthund (uden dog helt at elske levende ænder og iskoldt vand), at hun var en vidunderlig avlstæve, frugtbar, instinktsikker, sund, er bare noget, man engang imellem er heldig at få med oven i købet. At hun var smuk blev en selvfølge!
Da selv hun måtte give op i en alder af 12 1/2 år, var det svært at komme videre! Og selv om jeg har været så heldig at eje mange, gode tæver både før og efter hende, får jeg nok aldrig lov at eje én, der når helt så tæt ind på livet.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite